Som i nok kan se er kalenderen blevet opdateret for vores 2017 sæson. Som det første:
Der må ikke køres på banen før man har betalt sit kontingent! Derfor meld jer ind i klubben...
Der er kommet en ny fane "Hjælp os alle" med alle de praktiske ting vi skal hjælpe hinanden med, deriblandt græsslågning. I år skal man skrive sig op ELLER hvis man har slået græsset bliver skrevet ind på denne liste, så vi kan se hvem har slået græsset henover sæsonen. Denne liste er tilgængelig for alle men kun formanden kan ændre samt tilføje i den.
Lav venligst et kryds i kalenderen på vores arbejdsdage så vi kan få gjort vores baneanlæg pænt og præsentabelt.
Som noget nyt prøver vi at kombinere en arbejdsdag med et klubløb. Dette foregår Lørdag den 19. August hvor vi starter ud med at arbejde, og senere på dagen afvikler et klubløb, samt starter grillen op.
Lørdag den 6. Maj afholder vi et åbent hus arrangement fra kl. 11-15 hvis vejret tillader det. Vi vil stille klubbens elbiler til rådelighed for dem der har lyst til at prøve vores bane. Planen er at klubbens medlemmer i cirka 10 minutter hver time, giver den noget gas og viser hvordan man kommer rundt på banen. Hvis der ikke er det helt store fremmøde er det selvfølgelig bare en almindelig træningsdag for klubbens medlemmer.
I år kommer vi til at arrangere 2 DASU DM løb i Nitro/Largescale, samt et elbil løb hvor datoen endnu ikke er fastlagt. Vi skal selvfølgelig bruge lidt hjælp til disse løb, så hvis man har lyst til at stå i kiosken, eller stå i teknisk kontrol (Sætte en bil på en vægt...) så kom ud af busken og skriv til formanden.
Håber i er klar til en sjov og begivenhedsrig sæson, og lad os få noget godt humør og nogle sjove stunder sammen! :)
Vi ses på banen.