Denne side
Formålet med denne side er at klarlægge hvilke støjregler vi som klub skal overholde. Siden er både tiltænkt klubbens medlemmer og vores naboer.
Til klubbens medlemmer
Det er vigtigt at klubbens medlemmer er klar over hvilke regler der gælder for klubben og hvorfor det er vigtigt at vi overholder dem.
Støjreglerne står også på opslaget på indgangen til banen og det vigtige er at de beskrevne køretider for brændstofbiler overholdes.
Det er heldigvis snart mange år siden vi sidst havde alvorlige støjklager fra vores naboer, men dengang betød at klubben måtte investere mange penge i støjværn omkring banen, og det var også medvirkende årsag til at off-road banen blev lukket. Derfor er i vores alles interesse at støjreglerne overholdes, og at vi tager hensyn til vores naboer.
Til vores naboer
Tanken med denne side er at vores naboer, let kan få indsigt i hvilke aftaler vi har med kommunen ang. støj. På den måde undgår vi forhåbentlig misforståelser omkring støjkrav, tider mm.
Hvis i som naboer oplever at nedenstående køretider, mod forventning, ikke skulle blive overholdt hører vi i bestyrelsen meget gerne fra jer.
Støjregler
De aftaler vi har med kommunen udmønter sig i følgende køretider for brændstofbiler:
Tirsdage: 16 - 21
Onsdage: 16 - 21
Lørdage: 10 -17
Søndage og helligdage: 10 - 17
Ud over disse faste køretider har vi en aftale om dispensation i løbsweekender, hvor de generelle køretider må udvides. Køretiderne på en løbsweekend vil typisk være:
Lørdag: 8 - 18
Søndag: 8 - 17
Som sagt hører vi meget gerne fra vores naboer hvis i skulle opleve at ovenstående ikke bliver overholdt.