Så fik vi afviklet årets tredje og sidste klubløb. Denne gang med hele 11 deltagere (5 i largescale og 6 i el).
Det blev til masser af godt ræs, især i largescale, hvor Christian Klausen, Rene Jensen, Martin Vinther og Johnni Hansen kørte næsten lige hurtigt.
Johnni havde desværre problemer med bilen og kunne ikke komme til start i finalen. Efter en håndfuld omgangen hvor Martin, Christian og Rene lå indenfor 10 sekunder af hinanden, trak Martin og Christian fra. Dé to lå indenfor en halv omgang resten af finalen. Det så ud til at Martin ville holde førstepladsen hele vejen hjem, men ca. 5 omgange før mål fik han problemer med batteriet, hvilket betød at bilen ikke kørte optimalt og til sidst virkede transponderen heller ikke. Dermed kunne Christian overtage førstepladsen og Rene køre sig op på andenpladsen.
I EL var det Daniel Bjerg og Steffen Sørensen der førte an og TQ blev afgjort af et halvt sekund.
I finalen handlede det, for de foreste, i høj grad om at komme bedst udenom de langsomt kørende biler. I dén disiplin var det Daniel der klarede sig bedst og han vandt to omgange foran Steffen, med Lukas på tredjepladsen.
Længere nede i feltet så vi Erik Skov deltage i et løb for første gang i mange år! Dermed var der lagt op til en god kamp mellem ham og Kamilla Pedersen om de sidste pladser. Erik havde dog problemer med at få bilen til at køre lige, og det var derfor Kamilla der vandt dén kamp.