Årets første klubløb blev aflyst pga. dårligt vejr, men denne gang lykkedes det.
For første gang var der mere end én klasse tilmeldt. Faktisk hele 3 klasser: El, MC og Large scale.
Der var godt nok ikke det store antal deltagere i hver klasse, men det har altid været tanken at hvis vi kunne samle minimum 2 kørere i en klasse, så kunne vi også få noget ræs ud af det.
I Large scale var der 3 deltagere Martin Vinther, Johnni Hansen og Jørgen Jensen. De lå alle tre på et rimeligt lige niveau og fik et fint tæt ræs ud af det i både kval og finale.
Martin startede forrest i finalen og lagde hurtigt afstand til de to andre. Med stabil kørsel igennem hele finalen, kunne Martin tage en sikker sejr.
Johnni var uheldig i starten og måtte en tur i græsset, så det var Jørgen der tog anden pladsen fra starten. Johnni havde farten og forsøgte gennem hele finalen at hente Jørgen. Jørgen kørte dog mere stabilt og kunne dermed sikre sig andenpladsen.
I el klassen stod kampen mellem Mathias S. Jensen og Kamilla Pedersen. Mathias havde en klar fordel i en noget hurtigere bil, så han sikrede sig hurtigt sejren. Kamilla hang dog godt på, og med en bedre bil og motor kan det uden tvivl blive til en god kamp næste gang.
I MC klassen havde Søren Jørgensen og Martin Dyrlund en tæt kamp. Søren vandt kvalifikationen og startede derfor ud med et lille forspring. Efter en tur i græsset for Martin, var Sørens forspring endnu større. Selvom Martin forsøgte at hente det tabte med hurtige omgangstider, kunne Søren stille og roligt køre en fejlfri sejr hjem.
Næste klbuløb er i slutningen af august og der regner vi med at tænde op i grillen hvis der er stemning for det. Vi håber selvfølgelig også at flere medlemmer har lyst til at deltage.
Large scale
El
MC