Så er de sidste forberedelser ved at være på plads, og vejrudsigten ser fantastisk ud. Så der er ikke nogen undskyldning for ikke at lægge vejen forbi Næstved i weekenden og se de bedste largescale kørere i Europa give den gas. Det inkluderer selvfølgelig også vores egen tidligere verdensmester Martin Lissau og junior europamester Patrick Folman.
Der er 62 kørere tilmeldt, så det bliver det største largescale løb på dansk grund nogensinde!
Der vil være masser at se på både lørdag og søndag (10-16).
Der er gratis adgang for publikum og der kan købes mad og drikke.