Bo Larsen har meldt ud at han af personlige årsager, ser sig nødsaget til at træde ud af bestyrelsen.
Bo har selv udtrykt det således:
"Hej Alle
Som nogen ved er der sket ting i mit liv som jeg ikke er herre over og som får store og længere varende konsekvenser for mig.
Jeg er nødt til at sætte mig selv, min familie og min fremtid i første række og har på denne baggrund besluttet at trække fra bestyrelsen i nmrc.
Jeg takker bestyrelsen for det gode samarbejde vi har haft og ønsker den god vind
Jeg håber at der hen af vejen bliver tid og overskud til igen at deltage i arbejdet med at bringe nmrc derhen hvor vi gerne vil men det bliver ikke foreløbig.
Med venlig hilsen
Bobo"
Bo har igennem de sidste tre år lagt et stort arbejde og en masse energi i bestyrelsesarbejdet i NMRC. Klubben var ikke nået så langt som vi er, uden Bos indsats. I bestyrelsen vil vi, i den grad, komme til at savne Bos gode humør, gåpåmod og store engagement. Den øvrige bestyrelse har dog fuld forståelse for Bos svære situation og hans beslutning. Vi siger Bo et stort tak for et fantastisk samarbejde og ønsker ham og hans familie alt det bedste.
Suppleant Martin Dyrelund overtager Bos plads i bestyrelsen. Velkommen til Martin.