For anden gang deltog NMRC på drengerøvsaften i Skælskør.
Denne gang lykkedes det at få stillet en noget større bane op. Vi forsøgte med gamle bildæk, til at afgrænse banen, modsat sidste år hvor vi brugte halmballer. Dækkene virkede væsentligt bedre og var lettere at håndtere. Desuden gav de et bedre udtryk af motorsport overfor publikum.
Selvom vores motore er væsentligt mindre end de store buldrende amerikanerbiler, har vi den fordel at vi for alvor kan vise publikum vores biler i fuld fart.
En artikel i Skælskør avisen havde på forhånd vækket folks nysgerrighed, og der var tæt pakket omkring banen hver gang vi kørte.
Der var masser af nysgerrige henne og spørge til bilerne og klubben.
Alt i alt en rigtig sjov og hyggelig aften, hvor vi fik slået et slag for at øge interessen for vores sport og klub.
Tak til alle der deltog og hjalp til. Vi håber på at kunne gentage successen til næste år.