Først og fremmest stor tak til de medlemmer som valgte at møde op til den frivillige arbejdsdag. Der blev arbejdet igennem fra morgenstunden, og det gik derudaf med at få pillet de gamle tagplader ned.
Vi nåede også at få startet på reparation og udbygning af konstruktionen, så nu er vi klar til at begynde at lægge tagplader op fra morgenstunden på arbejdsdagen d. 5//4.
Arbejdet var heller ikke færdigt før sidst på eftermiddagen, men kan til gengæld sige at vi er helt klar til at begynde på det nye tag og glæder os til at hvordan det tager sig ud.
Takket være vores trofaste kioskpersonale blev der også sørget godt for os hele dagen.
Endnu en gang tak til alle fremmødte.
Selvom vi nu er godt begyndt med arbejdet på det nye tag, så er der ikke nogen tvivl om at der er masser at tage fat på før pitten og resten af banen er klar til sæsonen. Derfor håber vi på stort fremmøde til arbejdsdagen d. 5/4. Hvor vi ud over det store arbejde med taget også skal have repareret vores curbs på banen, samt alt det sædvanlige maler- og vedligeholdelsesarbejde forud for sæsonen.
Så vel mødt alle medlemmer, og husk at familien er velkommen til at møde op og bidrage til hyggen og samværet på dagen.
MVH Bestyrelsen