Der var lagt op til et brag af et klubløb, med 13 tilmeldte i både GT, TC, TC 4WD og TC 4WD S. Vejret kunne næsten ikke have været bedre og det var tydeligt at mange var ivrige for at komme ud og teste inden det første DM løb.
Desværre var løbet allerede fra start ramt af tekniske problemer. Flere kørere blev slet ikke registreret af tælleranlæget. Problemerne så ud til at blive værre og et heat måtte afbrydes og genstartes. Der blev gjort flere forsøg på at udbedre problemet, men uden held.
Løbet måtte køres færdig uden et retvisende resultat fra computeren.
Efter løbets afslutning blev der tid til at "grave" lidt dybere efter årsagen til problemet, og her viste det sig at tællersnoren var knækket helt over. Der blev hurtigt lavet og testet en midlertidig løsning, som så ud til at virke perfekt. Vi får selvfølgelig lavet en permanent løsning og testet grundigt inden DM løbet.
Vi beklager selvfølgelig over for alle deltagere at løbet skulle afvikles så rodet, men vi håber at folk alligevel har nydt vejret, den gode mad og muligheden for trods alt at køre lidt ræs.
Under alle omstændigheder vil godt takke alle for at være med til teste og finde problemet. Det ville have været rigtig surt for os at skulle rode med det til DM løbet. Og ikke mindst tak for en hyggelig aften!