Da der ikke var nogen el eller nitro kørere tilmeldt, blev løbet afviklet som et mixet largescale løb med både GT, TC 4WD og TC 4WD S kørere.
Efter en god gang mad fra kiosken, gik vi i gang med 2 x 10 minutters kvalifikation og derefter 20 minutters finale.
Vi blev enige om at vende startrækkefølgen i finalen, så der var garanti for masser af overhalinger.
Der var ikke meget spænding om 1. pladsen. Caspar Morgen kørte ganske enkelt fra alt og alle. Længere nede i feltet var der et par gode kampe. Det var til sidst Bo Larsen der tog 2. pladsen med Bo Kjeldgaard på 3. pladsen.
NMRC siger tak til alle deltagere for et godt løb og en hyggelig aften.
MVH Bestyrelsen