Så er NMRC endelig kommet på MyLaps. Vi har været så heldige at MyLaps kørte tilbud på ombytning af vores gamle dekoder til en helt ny version, som er kompatibel med MyLaps.
Da vi sidst snakkede MyLaps var det tvivlsomt om det ville være økonomisk muligt at gennemføre køb af ny dekoder i 2013, men med tilbuddet om ombytning blev det alligevel muligt.
Det betyder at vi ikke længere behøver have vores computer kørende under træning. Alle der har en personlig transponder, kan oprette en konto på www.mylaps.com, registrere sin transponder og derefter se sine omgangstider på telefonen eller hjemme på computeren.
Vi ser frem til at få testet systemet igennem når banen åbner til foråret.