Selvom det ikke blev til den store snestorm som meteorologerne havde lagt op til, så er det stadig mere vinter end forår. Derfor har bestyrelsen valgt at udsætte arbejdsdagen fra nu på lørdag d. 23. marts til lørdag d. 6. april.
Idéen med at lægge arbejdsdagen så tidligt på året var at banen skulle være klar inden påsken, så der var mulighed for at komme ud og køre, hvis det skulle blive godt vejr. Som vejrudsigten ser ud i øjeblikket er chancen for at vi kan komme ud og køre i påsken alligevel lille. Derfor har vi valgt at udsætte arbejdsdagen i stedet for at vi skal gå og fryse i minusgrader og kuling på lørdag.
Planen for arbejdsdagen er stadig den samme. Primært fokus er pitten, derudover skal der males curbs og striber, samt rydes op og ordnes udenomsarealer. Vi skal selvfølgelig også have en bid mad sammen.
Vi håber at i vil tage positivt imod ændringen og krydse fingre for godt vejr d. 6. april.
Hvis nogen skulle være forhindret i at komme d. 6. april, men have lyst til at give en hånd med en anden dag (evt. i påsken), kan i kontakte bestyrelsen, så ser vi hvad vi kan finde ud af.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen